Det er afslappende at komme på en længeventet ferie - eller er det egentlig altid det? Når man har valgt at tage på ferie til en destination som Lanzarote, Malaga eller Kreta tænker man måske, at man helt automatisk kommer til at slappe af. Men nogle gange skal der lidt mere til. Nogle gange skal man gøre nogle ting for at komme i det rette mindset til at tage på en ferie og rent faktisk slappe af. Det kommer der 3 tips til her.
Lad alt arbejde/skole blive hjemme
Det, som næsten er det vigtigste, hvis man gerne vil være sikker på, at man får ladt batterierne op på sin ferie, er at lade alle praktiske ting og pligter som arbejde og skole blive hjemme. Det kan virke lidt underligt at gøre, fordi man er vant til, at det fylder så meget, men det er altså vigtigt, at man gør det.
Hvis man har noget arbejde eller skoleopgaver med, har man nemlig noget helt konkret med, som kan minde en om den til tider stressende hverdag, som man netop prøver at få et lille afbræk fra. Hvis man modsat har ladet det blive derhjemme, så man slet ikke har mulighed for at lave det, når man er afsted, så vil det heller ikke på samme måde fylde i tankerne.
Så sørg for enten at få lavet det arbejde, der skal klares, inden du tager afsted, eller for at få fri i de dage, ferien varer. Det kommer du i hvert fald ikke til at fortryde - og så kan du desuden lave nogle af de ting, som du ikke har tid til, når arbejde eller skole skal klares.
Medbring genstande du forbinder med afslapning
Det kan også være nemmere at få slappet af på ferien, hvis man medbringer nogle ting, som man netop forbinder med afslapning. For nogen vil det være en fysisk ting som et massagesæde, der kan give den afslappende følelse, hvor det forandre er rigtig skønt og afslappende at sidde med en god bog i hånden eller en lydbog eller podcast i ørene.
Derudover kan man også tage nogle spil, film og den slags med på ferien, så man har en masse skønne aktiviteter at vælge imellem, når man er afsted. Så kan det hele blive en kombination af hygge, sjov og afslapning - og der er altså næsten ikke noget, som slår det.
Tag jeres tid - brug dagene på det, I vil
Når man er på ferie, kan man også nogle gange have en forventning til, at man skal det ene og det andet, mens man er afsted. Det er selvfølgelig også rigtig fint, at man har nogle ideer til, hvad man kan lave, når man er afsted, men man skal også passe på, at det bliver lidt for urealistisk at nå det hele. Så et rigtig godt tip er, at man bare tager det helt stille og roligt på sin ferie - altså at man ikke skynder sig en masse.
Man skal bare bruge dagene på det, der lige giver mest mening eller virker mest afslappende i momentet. Det gør i hvert fald, at man kommer tilbage fra sin ferie og føler, at man har fået slappet rigtig godt af, fordi man netop har taget sin tid med det hele. Det er nemlig netop noget, man ikke altid har mulighed for at gøre i hverdagen, og derfor skal man også bare udnytte det fuldt ud, når man endelig er på ferie.