Har du svært ved at sove om natten? Her er otte gode råd til bedre søvn

Er du endnu en af dem, der ligger og vender og drejer dig om aftenen? Eller vågner du mange gange hver nat, eller alt for tidligt, og kan ikke sove igen? Så skiller du dig desværre ikke ud fra mængden. Søvnløshed eller dårlig søvn bliver nemlig hyppigere og hyppigere. Det skyldes blandt andet, at vi bevæger os mindre, men stresser vores hjerne mere, og det er en dårlig kombination.

Manglende søvn kan virkelig påvirke hverdagen og vores relation til andre mennesker. Ja, i sidste endnu kan det næsten være livsfarligt at færdes ude i verden, hvis man er træt. I nogle situationer bliver manglende søvn sidestillet med at være påvirket af alkohol eller stoffer, og det er ikke helt galt. Derfor får du her otte gode råd til, hvordan du måske kan sove bedre om natten.

Er du træt nok?

Det første råd virker indlysende, men er det faktisk ikke for mange. For bare fordi du har besluttet dig for at du skal i seng kl. 22, så du får lige præcis otte timer, så er det ikke sikkert din krop er enig. Har du brugt hele weekenden på at være længe oppe, så er kl. 22 ikke rigtig indkodet i kroppen. Vent derfor med at gå i seng, til du rent faktisk føler dig træt. Og er det først kl. 24, jamen så får du bare lidt mindre søvn.

Risikoen ved at forsøge at tvinge en sengetid på den måde er nemlig, at du ligger og stresser og tæller timer til du skal op, og så bliver du mere frisk i stedet for træt. Så lyt til din krop, og sørg for at du forbinder din seng med træthed og ikke frustration.

Mørkt og koldt soveværelse

Temperatur og lys betyder meget for søvnen. Har du derfor gardiner, som ikke lukker lys ude, så skal du til at få ændret det. For ellers risikerer du, at din krop ikke forstår sengetiden, fordi det bliver ved med at ligne dag.

Det er forskelligt om folk ønsker at sove koldt eller i stuetemperatur. De færreste bryder sig dog om, at sove i et overophedet lokale, og derfor bør du også være forsigtig med at varme soveværelset alt for meget op, de sidste timer før sengetid.

Sov i stilhed

Afholder trafikstøjen nede på gaden dig fra at få en ordentlig nattesøvn? Så er der heldigvis hjælp at hente. Med et par gode ørepropper, kan du nemlig helt selv bestemme hvor stille der skal være omkring dig, når du skal sove.

Ørepropper kan desuden redde mange forhold hvor den ene partner snorker. Det kan nemlig være frustrerende at være ikke-snorkeren, som ligger vågen til traktorkoncerten. Med ørepropper i, slipper du for at skulle puffe til den der snorker, men kan egentlig sove fra det meste.

Motion og kost

Hvis bestemte typer kost får dig til at sove dårligere, så styr uden om dem de sidste timer inden du skal sove. For nogen er det chokolade, og andet koffeinholdigt, og for andre er det madvarer som løg eller chili, som kan være en hård omgang for maven.

Derudover er motion vigtigere end du tror. Og allerhelst en del timer inden sengetid, for ellers gør det dig simpelthen mere frisk. Er kroppen godt træt, så er den mindre rastløs, og så bliver hjernen også hurtigere træt.

Frisk luft

Som nævnt ovenfor er motion vigtigt – og rigtig gerne ude i den friske luft. Men inde i soveværelset er frisk luft altså heller ikke undervurderet. Jo friskere luften er, des mere tør er den også, og des bedre sover du.

Derfor er det en rigtig god idé at lufte kraftigt ud, umiddelbart inden sengetid. Så er du sikker på, at det er den friskeste luft du indånder når du skal sove.

Aftenrutine

Vi er per natur vanemennesker, så derfor kan du også sagtens give din krop en aftenrutine, så den forbereder sig på at skulle sove. Det kan være alt lige fra at tage opvasken, til at bruge en bestemt mængde tid på at redde sengen inden du lægger dig i den. Alt tæller!

Skærmtid

Du ved det sikkert godt, så vi gider ikke nævne det mere end højst nødvendigt. Lyset fra vores skærme vil bare altid påvirker vores hjerner og dermed også vores søvn. Desuden er tempoet højt og sjældent søvn-venligt, når du tjekker de sociale medier lige før sengetid.

Tankemylder

Er du en af mange, der har svært ved at sove, på grund af tankemylder, så er der heldigvis også en masse gode råd at hente. Det første vil altid være: Tal med nogen. Det hjælper. Mangler du akut en måde at falde i søvn på, inden du får snakket med nogen, så er det okay at distrahere sig selv. Du kan enten læse en god bog, høre noget musik eller lydbøger. Sidstnævnte er særligt godt, medmindre du vælger en krimi. Men ellers er det næsten som at få læst højt af en forælder før sengetid, og det skaber om noget tryghed og gode rammer for en god søvn.

Hvad end der virker

Ovenfor er en række af vores gode råd. Har du dit eget, og virker det, så er det selvfølgelig bare det du følger. Og virker rådet ikke hver gang, så er det også okay. Indimellem sker der mere i hverdagen end vores hjerner kan klare, så vi kan derfor ikke altid forvente at kunne sove lige så meget vi vil, hver nat.

Det vigtigste ved søvnløshed er at acceptere den. Tænk for dig selv, at nu har du da lidt ekstra tid til at se en serie eller lignende. Søvnløshed er ikke verdens undergang, selvom det kan føles sådan.

Menu
Top